Bemærk! Denne hjemmeside er ikke længere foreningens hjemmeside, men tjener som formål at være "museum" for foreningens første 4 år.
Der er en ny hjemmeside, der forsætter i samme ånd som foreningen oprindelig var tiltænkt, nemlig at arbejde for et aktivt Tesla netværk i Danmark, lave velgørenhed for værdigt trængende mv.
Du kan finde den nye hjemmeside på https://teslafun.dk, hvor langt de fleste rabataftaler forsætter.
Persondata er slettet fra medlemsdatabasen.
Foreningens historie
Efter 9 måneders forarbejde blev Tesla Owners Denmark foreningen officielt stiftet i Glostrup d. 10. september 2020 af de fire grundlæggere Sabine Lind, Jacob Rosenhoff, Simon Bastian og Kim Lundberg Stegenborg Madsen.
Ved årets start i 2024 havde foreningen 154.000 på kontoen, og over 650 medlemmer, der betalte 250,- i årlig kontingent, økonomien var solid.
Men den succes og de penge tiltrækker desværre også personer, der vil alt andet end foreningen og medlemmernes bedste. Den sidste grundlægger trak sig på 4 års dagen som følge af en unødvendig magtkamp og gentagende misinformationer om økonomien, både til medlemmer og til bestyrelsen, samt manglende kontrolfunktioner.
Ugen efter modtog han en anonym mail med alarmerende info om Simonia Tjelum og hendes virksomheder.
Bestyrelsen annullerede bl.a. den årlige GigaFactory tur, indførte på en uskøn ekstraordinær generalforsamling - i strid med vedtægterne - vedtægtsændringer, der kraftigt forringede medlemmernes indflydelse og indsigt i økonomien, fremprovokerede flere dages nedetid på den eksisterende hjemmeside, indkøbte - i strid med vedtægterne - ny hjemmeside, og lod hånt om over 500 medlemmers kontingent indbetalinger, da medlemmerne blev ikke flyttet over i det nye system.
Da bestyrelsen i juni 2025 fremlagde et regnskab, der havde store afvigelser fra det datagrundlag, der forelå, hvor der bl.a. manglede at blive redegjort for over 77.000,- og var oplyst et abnormt højt beløb til kørselsgodtgørelse.
Da bestyrelsen ikke svarede på henvendelser vedr. afvigelserne og kørselsgodtgørelsen fra 15 medlemmer valgte de at anmelde bestyrelsen (tidligere formand Christian Becker Bengtsen, formand Asger Barkholt Moss og kasserer Simonia Tjelum til SKAT og Politiet for økonomisk bedrageri.
Jf. formålsparagraffen skulle overskuddet fra foreningen gå til velgørenhed bl.a. udsatte børn, hvor tidligere formand Christian Becker Bengtsen havde lavet aftaler med to børnehospice om at modtage en MiniTesla hver.
Det er altså børn, der har begrænset levetid tilbage, der blev de store tabere her.
Det er ganske enkelt en skruppelløs og usmagelig adfærd af bestyrelsen!
Nyheder
CyberTruck event hos Tesla i dag
Her til eftermiddag har foreningen afholdt et helt eksklusivt arrangement for omkring 50 medlemmer, hvor vi fik et eksklusivt preview før alle andre får muligheden på lørdag.
Helt ekstraordinært fik alle lov til at komme ind at sidde i bilen og kravle op på ladet, hvis man ønskede det, hvor der ellers har været afspærring en meter fra bilen, hvilket også vil være tilfældet, når Tesla åbner op for at alle kan få lov til at se den udstillede CyberTruck i den kommende weekend.

Tesla bød på sodavand og cupcakes, naturligvis med Tesla logo og foreningen havde indkøbt div. grillpølser i Frankfurter størrelse og nogle endnu større, der hurtigt blev døbt CyberTruck pølse, alt sammen grillet af Kim Skipper Pedersen, der også havde medbragt to grille. Tesla havde ligeledes stillet op med en hel del medarbejdere, der var klar til en Tesla snak, herunder også den nordiske chef Kim G. Jensen, der var foreningens første kontaktperson, så et glædeligt gensyn med ham.
Efter fremvisningen og gennemgangen af bilen af de mange nysgerrige medlemmer, så fik vi også et CyberTruck lysshow at se. Herefter trak vi impulsivt lod om 3 præmier vi havde til medlemmerne, som var sponsoreret af Tesla. Vinderne blev:
Tesla keramik kop: Bo Bloch
Tesla Thermo kop: Frits Nielsen
Tesla drikkedunk: René Kjærgaard Frost
Tillykke til alle tre :-)
Hvis du godt kunne tænke dig at se CyberTruck live, så har du mulighed for at se tilmelde dig hos Tesla her:
8. & 9. juni i Køge
10. til 13. juni i Greve
14. & 15. juni hos Mikkeller Baghaven i København
16. til 18. juni i Odense
19. til 22. juni i Aarhus
