Bemærk! Denne hjemmeside er ikke længere foreningens hjemmeside, men tjener som formål at være "museum" for foreningens første 4 år.
Der er en ny hjemmeside, der forsætter i samme ånd som foreningen oprindelig var tiltænkt, nemlig at arbejde for et aktivt Tesla netværk i Danmark, lave velgørenhed for værdigt trængende mv.
Du kan finde den nye hjemmeside på https://teslafun.dk, hvor langt de fleste rabataftaler forsætter.
Persondata er slettet fra medlemsdatabasen.
Foreningens historie
Efter 9 måneders forarbejde blev Tesla Owners Denmark foreningen officielt stiftet i Glostrup d. 10. september 2020 af de fire grundlæggere Sabine Lind, Jacob Rosenhoff, Simon Bastian og Kim Lundberg Stegenborg Madsen.
Ved årets start i 2024 havde foreningen 154.000 på kontoen, og over 650 medlemmer, der betalte 250,- i årlig kontingent, økonomien var solid.
Men den succes og de penge tiltrækker desværre også personer, der vil alt andet end foreningen og medlemmernes bedste. Den sidste grundlægger trak sig på 4 års dagen som følge af en unødvendig magtkamp og gentagende misinformationer om økonomien, både til medlemmer og til bestyrelsen, samt manglende kontrolfunktioner.
Ugen efter modtog han en anonym mail med alarmerende info om Simonia Tjelum og hendes virksomheder.
Bestyrelsen annullerede bl.a. den årlige GigaFactory tur, indførte på en uskøn ekstraordinær generalforsamling - i strid med vedtægterne - vedtægtsændringer, der kraftigt forringede medlemmernes indflydelse og indsigt i økonomien, fremprovokerede flere dages nedetid på den eksisterende hjemmeside, indkøbte - i strid med vedtægterne - ny hjemmeside, og lod hånt om over 500 medlemmers kontingent indbetalinger, da medlemmerne blev ikke flyttet over i det nye system.
Da bestyrelsen i juni 2025 fremlagde et regnskab, der havde store afvigelser fra det datagrundlag, der forelå, hvor der bl.a. manglede at blive redegjort for over 77.000,- og var oplyst et abnormt højt beløb til kørselsgodtgørelse.
Da bestyrelsen ikke svarede på henvendelser vedr. afvigelserne og kørselsgodtgørelsen fra 15 medlemmer valgte de at anmelde bestyrelsen (tidligere formand Christian Becker Bengtsen, formand Asger Barkholt Moss og kasserer Simonia Tjelum til SKAT og Politiet for økonomisk bedrageri.
Jf. formålsparagraffen skulle overskuddet fra foreningen gå til velgørenhed bl.a. udsatte børn, hvor tidligere formand Christian Becker Bengtsen havde lavet aftaler med to børnehospice om at modtage en MiniTesla hver.
Det er altså børn, der har begrænset levetid tilbage, der blev de store tabere her.
Det er ganske enkelt en skruppelløs og usmagelig adfærd af bestyrelsen!
Events
04/02-2023: Tesla Træf Roskilde 2023
Vi mødes hos TopShield XPEL på Industrivej 10 i Roskilde kl 11:00.
De vil gerne vise hvad de går og laver. Her er der tid til at sparke dæk og foreningen sørger for lidt drikkevarer og en snack.
På dagen vil der også være et special tilbud, så du kan få beskyttelse på bagdøren til 800,- mod normalt 1.200,-
Efter en times tid kører vi en tur ud gennem Hedeland ned til Havdrup. Så kører vi vest over til Osted og op gennem Hvalsø til Kirke Såby Supercharger. En tur på en times tid. Hvis nogen vil støde til der (ca. 13:00 men lært af erfaring kan vi blive forsinket) er de velkomne. Dem som har lyst kan gå ind og spise en burger og snakken kan fortsætte ude ved bilerne.
Er nogen lokalkendt, så høre vi gerne hvis der er noget særligt spændende eller flot vi kan køre forbi. Ruten ser indtil videre således ud:

https://maps.app.goo.gl/Z17wiWs5xvFee7TC9
Hvis du vil tilføje adresserne vi kører forbi som viapunkter i bilen, så er det følgende:
Start: Industrivej 10, 4000 Roskilde
Viapunkt 1: Brandhøjgårdsvej 98, 2640 Hedehusene
Viapunkt 2: Ørstedvej 4, 4622 Havdrup
Viapunkt 3: Hovedgaden 22 A, 4622 Havdrup
Viapunkt 4: Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø
Viapunkt 5: Aastrupvej 64, 4340 Tølløse
Slut: Landevejen 51, 4060 Kirke Såby
Se din og andres lokation på kortet på MapShare
Hvem kan deltage? Alle besøgende
Pris: Gratis
Tidspunkt: 04/02-2023 kl. 11:00
Sidste frist for tilmelding: 03/02-2023
