Bemærk! Denne hjemmeside er ikke længere foreningens hjemmeside, men tjener som formål at være "museum" for foreningens første 4 år.
Der er en ny hjemmeside, der forsætter i samme ånd som foreningen oprindelig var tiltænkt, nemlig at arbejde for et aktivt Tesla netværk i Danmark, lave velgørenhed for værdigt trængende mv.
Du kan finde den nye hjemmeside på https://teslafun.dk, hvor langt de fleste rabataftaler forsætter.
Persondata er slettet fra medlemsdatabasen.
Foreningens historie
Efter 9 måneders forarbejde blev Tesla Owners Denmark foreningen officielt stiftet i Glostrup d. 10. september 2020 af de fire grundlæggere Sabine Lind, Jacob Rosenhoff, Simon Bastian og Kim Lundberg Stegenborg Madsen.
Ved årets start i 2024 havde foreningen 154.000 på kontoen, og over 650 medlemmer, der betalte 250,- i årlig kontingent, økonomien var solid.
Men den succes og de penge tiltrækker desværre også personer, der vil alt andet end foreningen og medlemmernes bedste. Den sidste grundlægger trak sig på 4 års dagen som følge af en unødvendig magtkamp og gentagende misinformationer om økonomien, både til medlemmer og til bestyrelsen, samt manglende kontrolfunktioner.
Ugen efter modtog han en anonym mail med alarmerende info om Simonia Tjelum og hendes virksomheder.
Bestyrelsen annullerede bl.a. den årlige GigaFactory tur, indførte på en uskøn ekstraordinær generalforsamling - i strid med vedtægterne - vedtægtsændringer, der kraftigt forringede medlemmernes indflydelse og indsigt i økonomien, fremprovokerede flere dages nedetid på den eksisterende hjemmeside, indkøbte - i strid med vedtægterne - ny hjemmeside, og lod hånt om over 500 medlemmers kontingent indbetalinger, da medlemmerne blev ikke flyttet over i det nye system.
Da bestyrelsen i juni 2025 fremlagde et regnskab, der havde store afvigelser fra det datagrundlag, der forelå, hvor der bl.a. manglede at blive redegjort for over 77.000,- og var oplyst et abnormt højt beløb til kørselsgodtgørelse.
Da bestyrelsen ikke svarede på henvendelser vedr. afvigelserne og kørselsgodtgørelsen fra 15 medlemmer valgte de at anmelde bestyrelsen (tidligere formand Christian Becker Bengtsen, formand Asger Barkholt Moss og kasserer Simonia Tjelum til SKAT og Politiet for økonomisk bedrageri.
Jf. formålsparagraffen skulle overskuddet fra foreningen gå til velgørenhed bl.a. udsatte børn, hvor tidligere formand Christian Becker Bengtsen havde lavet aftaler med to børnehospice om at modtage en MiniTesla hver.
Det er altså børn, der har begrænset levetid tilbage, der blev de store tabere her.
Det er ganske enkelt en skruppelløs og usmagelig adfærd af bestyrelsen!
Events
03/04-2022: Meet & drive, Sønderjylland
Sønderjylland
Turen går fra Rødekro Supercharger ud til Skarrev, op langs kysten til Hoptrup og så indad til Tørning Mølle - Selve køreturen er på ca ca 50 km.
- 12.30 Vi mødes ved Rødekro Supercharger omme ved Sunset
- 12.45 Kører mod Skarrev
- 13:00 Kort pause i Skarrev til lidt billeder
- 13.15 Videre op langs kysten og hen mod Tørning Mølle
- 14.00 Ankomst og hygge ved Tørning Mølle
Tilmelding: Se eventet på Facebook. Udover at trykke på "deltag", så skriv en kommentar om hvor mange, hvis I er, hvis i er mere end 1.
Foreningen indkøber sodavand og cookies til deltagerne, vi ser på muligheden for at medlemmer kan købe merchandise på turen.
Steamrex kommer og giver en demo af deres rens! - Du kan som medlem vinde en SteamRex rengøring, så det er din bil de rengører på dagen :-) - Deltag her
De gør det på en af de deltagende biler, da vi trækker lod blandt alle tilmeldte medlemmer! Lodtrækningen er fredag d. 1/4 omkring kl 19.30-20.
Det tager ca. 2 timer, så man skal møde op en halv time før vi ellers starter, for at være klar, når vi "triller".)
Steamrex er også klar med gode tilbud på rens/rengøring på dagen
Hvem kan deltage? Alle besøgende
Pris: Gratis
Tidspunkt: 03/04-2022 kl. 12:30
Sidste frist for tilmelding: 02/04-2022
