Bemærk! Denne hjemmeside er ikke længere foreningens hjemmeside, men tjener som formål at være "museum" for foreningens første 4 år.
Der er en ny hjemmeside, der forsætter i samme ånd som foreningen oprindelig var tiltænkt, nemlig at arbejde for et aktivt Tesla netværk i Danmark, lave velgørenhed for værdigt trængende mv.
Du kan finde den nye hjemmeside på https://teslafun.dk, hvor langt de fleste rabataftaler forsætter.
Persondata er slettet fra medlemsdatabasen.
Foreningens historie
Efter 9 måneders forarbejde blev Tesla Owners Denmark foreningen officielt stiftet i Glostrup d. 10. september 2020 af de fire grundlæggere Sabine Lind, Jacob Rosenhoff, Simon Bastian og Kim Lundberg Stegenborg Madsen.
Ved årets start i 2024 havde foreningen 154.000 på kontoen, og over 650 medlemmer, der betalte 250,- i årlig kontingent, økonomien var solid.
Men den succes og de penge tiltrækker desværre også personer, der vil alt andet end foreningen og medlemmernes bedste. Den sidste grundlægger trak sig på 4 års dagen som følge af en unødvendig magtkamp og gentagende misinformationer om økonomien, både til medlemmer og til bestyrelsen, samt manglende kontrolfunktioner.
Ugen efter modtog han en anonym mail med alarmerende info om Simonia Tjelum og hendes virksomheder.
Bestyrelsen annullerede bl.a. den årlige GigaFactory tur, indførte på en uskøn ekstraordinær generalforsamling - i strid med vedtægterne - vedtægtsændringer, der kraftigt forringede medlemmernes indflydelse og indsigt i økonomien, fremprovokerede flere dages nedetid på den eksisterende hjemmeside, indkøbte - i strid med vedtægterne - ny hjemmeside, og lod hånt om over 500 medlemmers kontingent indbetalinger, da medlemmerne blev ikke flyttet over i det nye system.
Da bestyrelsen i juni 2025 fremlagde et regnskab, der havde store afvigelser fra det datagrundlag, der forelå, hvor der bl.a. manglede at blive redegjort for over 77.000,- og var oplyst et abnormt højt beløb til kørselsgodtgørelse.
Da bestyrelsen ikke svarede på henvendelser vedr. afvigelserne og kørselsgodtgørelsen fra 15 medlemmer valgte de at anmelde bestyrelsen (tidligere formand Christian Becker Bengtsen, formand Asger Barkholt Moss og kasserer Simonia Tjelum til SKAT og Politiet for økonomisk bedrageri.
Jf. formålsparagraffen skulle overskuddet fra foreningen gå til velgørenhed bl.a. udsatte børn, hvor tidligere formand Christian Becker Bengtsen havde lavet aftaler med to børnehospice om at modtage en MiniTesla hver.
Det er altså børn, der har begrænset levetid tilbage, der blev de store tabere her.
Det er ganske enkelt en skruppelløs og usmagelig adfærd af bestyrelsen!
Artikler
Tesla TakeOver i Flachau, Østrig.
Sent torsdag aften d. 23. maj kørte to mand fra bestyrelsen, Asger Barkholt Moss og undertegnede, til Tesla TakeOver i Østrig i weekenden d. 24. til 26. maj, det største Tesla networking event, der er afholdt i Europa, og her fik vi rigtig mange gode inputs og kontakter med hjem fra, vi fik set en masse talks med interessant info mv.

Fredag aften stod i lysshowets tegn, det blev udskudt nogle timer, da de gerne ville have mørket sænkede sig, men allerede tidligt på aftenen var det godt besøgt, som det ses.

Der var en masse stande, man kunne besøge og høre om produkter, bl.a. havde Enhance Auto, der er producent af S3XYButtons, S3XYKnob mv. en stand, hvor vi så de kommende S3XYStalks til de nye biler uden arm til blinklyset. De arbejder på at det ikke vil betyde et indgreb i selve interiøret, så Tesla er venligt stemt overfor produktet og spørger ind til dette.

Hvis alt går vel kommer de til salg i slutningen af året. Enhance Auto var også meget interesseret i at lave en medlemsrabat aftale med foreningen.
Vi fik også en god snak med firmaet Tessi, der gør sig i div. bilpleje bl.a. lavede de en demo for os af et overbevisende produkt til de hvide sæder. Vi endte med at købe et sæt med hjem hver, da vi begge har biler med. Også Tessi er meget interesseret i at lave en medlemsaftale med os, så vores medlemmer kan få endnu mere rabat :-)

Vi fik mange snakke med et spændende tryk og tøjfirma, der leverer tøj med tryk til flere andre klubber i Europa, og sjovt nok solgte de flere forskellige danske brands. Vi fik nogle centimeter tykke kataloger med hjem og rigtig gode priser lader det til, og de er ligeledes meget interesseret i at køre en god service og stil overfor os.
XPEL var der også, de viste, hvor lækker deres PPF er og hvor nem den er at vedligeholde. De tog en stålbørste og ridsede en front på en bil, derefter tog de en føntørrer og væk var ridserne, det var en meget overbevisende demo. Vi har en medlemsaftale med TopShield i Roskilde, der netop bruger XPEL, hvis det har din interesse?
Vi fik set mange flotte custom Teslas også:



.jpg)


Vi fik kontakt til flere klubber overthere fra Tesla Owners Silicon Valley, Tesla Owners Michigan og Tesla Owners Ontario, hvor vi fik vendt og drejet forskellige måder at drive klubberne på, hvilket var meget interssant og inspirerende. De er ikke helt tilfredse med at vi er flere medlemmer i klubberne i Europa end i US klubberne :-)
Fra Europa deltog klubberne Tesla Owners Finland, Tesla Owners club Norway, Tesla Owners West Sverige, Tesla Owners Danmark, Tesla Owners Fahre und Freunde, Tesla Owners Bavaria, Tesla Owners Nederlands, Tesla Owners Romania, Tesla Owners Portugal, Tesla Owners Italy og helt åbenlyst Tesla Owners Club Austria
... og vi fik set Tesla Cybertruck, der ankom om søndagen. Den holdt ved siden af den italienske præsident Lucas Roadster og det er lige ved at man kunne putte Roadsteren ind bagi CyberTrucken...

Vi deltog også i en hel del Tech talks, der var ret interessante. Dem kommer der en særskildt artikel om snarest.
